Lene Siel sang i Vestermarkskirken
Af:Bo Lundgaard
Knap 500 gæster fik en stor oplevelse i selskab med én af Danmarks kendte kunstnere.
I en stemningsfyldt kirke var forventningen stor, da der blev budt velkommen til årets store julekoncert med Lene Siel.
Og det blev en stor oplevelse. Lene Siel tolkede gamle og nye sange og salmer med sin smukke, varme og medrivende stemme. Sangene blev kædet sammen med personlige kommentarer, så man følte hun lukkede publikum ind i sit univers. Hun delte ud af sine værdier både gennem sang og ord.
Lene Siel blev akkompagneret af en meget dygtig musikalsk trio. Sammen fremførte de på fremragende vis julens budskab gennem sang og musik.
Aftenen sluttede med dette citat: "Hvis man ikke har juleglæden i hjertet, skal man ikke regne med at finde den under træet".