Frikirker rykker sammen

Af:Bo Lundgaard


Konklusionerne i Udfordringens artikel ikke er dækkende for den faktiske samarbejdssituation.

I Udfordringen 16. april 2009 bringes en artikel under overskriften: "Frikirker rykker sammen".

Artiklen er bygget på en række citater fra en artikel bragt i Magasinets martsnummer af Lone Møller-Hansen. Samme artikel har været bragt i "Baptist" og metodisternes blad. Artiklen indeholder en række overvejelser om hvordan og på hvilke områder de tre frikirker med fordel kunne arbejde sammen i fremtiden.

I Svend Løbner og Udfordringens version er disse overvejelser blevet til en plan. Ordene " fælles frikirke" forekommer en del gange, ligesom artiklen benytter flere citater, som indikerer at de er fremkommet efter præstemødet i Prag. Citaterne er ikke opstået efter præstesamlingen i Prag, men stammer fra førnævnte artikel i Magasinet.

Udfordringens artikel citerer for så vidt korrekt, men det er vigtigt at understrege at artiklens konklusioner ikke er dækkende for den faktiske samarbejdssituation.

DDM, Baptisterne, metodisterne og FrikirkeNet er i gang med en proces og vi har i løbet af de sidste år haft drøftelser om et muligt samarbejde på en række områder, herunder præsteuddannelsen og en videreførelse af SALT, og naturligvis har vi også drøftet andre mulige samarbejdspunkter.

I DDM arbejder vi hen imod en fælles paraply, hvor vi har samarbejdspunkter, men netop bevarer kirkesamfundet Det Danske Missionsforbund.

Når det er sagt er det stadig en sandhed at Guds kirke består af alle troende – uanset kirkesamfund, og det er et udmærket udgangspunkt for et konstruktivt og givende samarbejde for alle frikirker.

Om få dage følger et mere udførligt brev til menighederne om aktiviteterne på det mellemkirkelige arbejde