Kirken i Mission

Kategori: DDM-MBU

Af:Bo Lundgaard


Frikirkernes Fælles Uddannelse indbyder til Kompaktkursus på Kolding Internationale Højskole

Det nye uddannelsesinitiativ mellem de fleste af Danmarks Frikirker barsler nu med deres første tilbud.
Præster, prædikanter og kirkeledere inviteres til 3 intense læringsdage, hvor vi bliver udfordret til hoved og hjerte. Tidspunktet er 15.—17. august på Int. Højskole i Kolding - og et udførligt program kan ses på www.ffu.dk
Det er vores mål, at vi bliver 80 præster og ledere fra mange forskellige kirker i Danmark, så der også i de uformelle samtaler sker en læring, så vi sammen kan se Guds rige komme i vores kirker og vores land!
Frikirkernes Fælles Uddannelse er skabt i et samarbejde mellem FrikirkeNet, Baptistkirken og Det Danske Missionsforbud. Kompaktkurset arrangeres af en arbejdsgruppe, som består af Tonny Jacobsen - Pinsekirken i Vejle, John Nielsen - Missionsforbundet, Bethania i Ålborg, Thomas Willer - Baptistkirken, Re:Gen i København, samt Ole Drejer og Jacob Viftrup - Apostolsk Kirke i Kolding. Frikirkeforum - der før hed Evangelisk Frikirkeråd - anbefaler præster og ledere at deltage i kompaktkurset.
Også for lægprædikanter I DDM, der har mange energiske lægprædikanter i de fleste af vore menigheder, vil vi pege på disse dage som en god anledning til at ’få fyldt på’. Det kunne være menighedens anerkendelse for de mange gode prædikener, de holder - som regel får uden vederlag. Vi er også adskillige fastansatte, der vil deltage.