|
Alpha-kursus v/Erik Andersen (OKT2002)Der er efterhånden mange menigheder, der har afholdt ALPHA kurser rundt omkring i landet. Det har uden tvivl været en fornøjelse både for kursusdeltagerne, gruppele-derne, underviserne, ja en fornøjelse for hele menigheden. Det går mange gange sådan, at kursusdeltagerne har været så glade for ALPHA kurset, at de ønsker at fortsætte på et andet kursus, når ALPHA er slut. Men hvad gør vi med de mennesker, der ønsker at fortsætte med et nyt kursus? Der er forskellige muligheder. Det er efterhånden ret almindeligt, at menighederne rundt i landet tilbyder BETA kurser efter endt ALPHA kursus. ALPHA teamet i Holy Trinity Brompton (Nicky Gumbel) har udarbejdet materiale til BETA samlinger. På nuværende tidspunkt foreligger der to undervisningsoplæg, der på mange måder minder om ALPHA konceptet. Det ene undervisningsoplæg er en gennemgang af Bjergprædikenen og det andet er en gennemgang af Filipperbrevet. For begge oplæg gælder det, at der både findes en undervisningsmanual og en deltagermanual. Det betyder faktisk, at de tidligere ALPHA kursister kan fortsætte det samme undervisningsmønster som de kender – kendte oplæg giver tryghed. Der er selvfølgelig også andre muligheder. Der er mange forskellige emner, som kursisterne ønsker at tage fat på, og det er jo ikke et dårligt udgangspunkt for undervisningen – hvad er bedre end motiverede kursister? BETA kurserne er samtidig en god undervisnings mulighed for menighedens medlemmer. På den måde åbnes der muligheder for, at de tidligere ALPHA kursister kan lære nogle af menighedens medlemmer at kende. En god mulighed for at ALPHA kursisterne stille og roligt kan blive integreret i menigheden. Opfordring – giv ALPHA kursisterne en mulighed for en udvidet undervisning efter endt ALPHA kursus. Det er en del af menighedens opgave - først at give ”økologisk mælk”, derefter at følge op med fast føde. Her er BETA en god ”serverings mulighed”. Er I gået lidt i stå med ALPHA/BETA, så tal med jeres nabomenighed. Det er ikke så dumt at lære af andre – det sparer på kræfterne. |
