Francis og Chantal's besøg

TAK til alle, som medvirkede til, at Francis & Chantal's rundrejse i Danmark blev en succes. Tak til menigheder og genbrugscentre samt venner i øvrigt.

Vi vurderer, at besøgene har været frugtbare, og der er skabt nye kontakter til lederne af børnehjemmet ligesom mange har fået de seneste nyheder dernede fra.

Tak også for økonomisk støtte, som vi kan videresende til Børnehjemmet.

JHH

Nyhedsbrev fra Tanja

Jeg har kæledyr, ikke bare en, men mange. Jeg er godt klar over de små røde myrer, der synes at mine kiks er vidunderlige og som elsker at bide mig.  Jeg var også klar over alle musene og kakerlakkerne  i huset. Jeg havde dog ikke planlagt, at jeg ligefrem skulle DELE min seng med dem.  En nat vågnede jeg op, ved at noget ”tungt” kravlede på min arm. Shit tænkete jeg, en edderkop og i panik børster jeg den væk, og skyndte mig at tænde for lyset.  Det var ikke en edderkop(heldigvis), men en meget stor kakerlak. Det er vist ikke nødvendigt at sige at søvn resten af natten var ren ønske tænkning.  Næste morgen tog jeg til marked for at købe en insektspray.  Heldigvis er mine mange irriterende kæledyr fra Indien  taget  hjem. Jeg har ikke set mere til dem efter at Hanne brutalt nedkæmpede dem med kam og saks. 

Lørdag er den helt store vaskedag, sammen med Janet og de mellemstore børn, vasker vi uendelige mængder af tøj.  Her bruger vi ikke koldvands vaskepulver el. lign.  men alm. vaskepulver og sæbe indeholdende soda. Jeg kan kun sige af efter 4 timers vask, er ens negle og hænder HELT rene. Ja, efter et par dage, så får du også ny hud på hænderne i tilgift.   Pletter, der normalt ikke kommer af i en vaskemaskine, kommer rent faktisk af.  Hvidt tøj er rent faktisk hvidt og rent. - forbløffende.

Tiden her står i brylluppernes tegn. Moses bliver gift d. 10 og de to andre ungkarle(Emmanuel og Isaac) står for tur. Bryllupper her er så anderledes end hjemme. Tænk engang, manden skal betale for hele brylluppet, tøjet til svigerforældrene, give penge til svogeren og ellers købe de ting på listen som hans kommende svigerfamilie har udformet.  Hvordan i alverden får en gennemsnitlig mand råd til at blive gift? Han tjener måske 1000 gcd om mdr. Her går der så penge til kirken, familien osv. og et bryllup løber i gennemsnitlig op på 3-4000 gcd.  Men når nu alt dette er sagt, HVOR I ALVERDEN FINDER JEG EN BRYLLUPSGAVE HER?  Og hvor finder jeg en skrædder og noget stof til et sæt tøj. Hmm, tøjet kan jeg nok klare, men gaven…

 Det slog mig lige, jeg har endnu ikke efter 3 mdr. været ude og bade i havet. Hmm det må jeg vist snart råde bod på. Det vil være lidt pinligt at komme hjem og fortælle om de mange smukke strande og så ikke ha badet. Svømme blive det jo nok ikke til med de bølger, men badedragten skal da gøres Atlanterhavs våd.  En anden ting der også slog mig. Jeg har nu været ude at rejse i 9 mdr. og om mindre 3 skal jeg tilbage til Danmark.

Ellers går livet her sin gang, og den ene dag tager den anden. Skærtorsdag fik vi endnu en udvidelse af vores familie, Rebecca ankom. Hendes historie er at hun midlertidigt er anbragt her af politiet, indtil de finder ud af hvad der videre skal ske med hende. Hun kommer fra et hjem med 7 søskende og  det lader til, at der er  vold i hjemmet.  Hun er rigtig meget opmærksomheds krævende, men det skyldes nok at jeg er her. Solomon var ligesådan i begyndelsen. Jeg kunne ikke være nogen steder, uden at han sad og stirrede på mig og ville ha mig til at tage ham med til USA…   Solomon er her også kun  midlertidigt, indtil social forvaltningen finder ud af noget. Så det ser ud til at både Rebecca og Solomon er her for en længere periode.

Kære venner!

Jeg skal hilse rigtigt varmt til alle jer, der beder for og tænker på børn og voksne på børnehjemmet Fathers Home i Ghana. Jeg besøgte børnehjemmet for 3 uger siden og er blevet varmet op af Afrikas sol og den store menneskevarme og hjertelige modtagelse.
Det var dejligt at være der, sidde på terassen og lege med de små børn og lave lektier eller synge med de større børn. I kan måske huske Eshrun, der er hjerneskadet efter et biluheld. Han har nu fået meget mere sprog, og der er håb om at han f.eks vil kunne komme til at lære at flette møbler. Måske husker I også Mercy, der var så syg og svag, da hun kom, at det var usikkert om hun ville overleve. Hun er fuldstændigt velfungerede nu. Lederen, Francis siger: Husk at behandle børnene ordentligt og med respekt, vi ved aldrig om en af dem er Ghanas kommende præsident. Ud over mad, skole og daglig omsorg, så er den holdning til børnene livsforvandlende.
Bestyrelsesmødet, som var mit hovedformål med rejsen gik på alle måder godt. Når det gælder byggeriet af den nye fremtidige børnelandsby, så så jeg hvordan et sjak af murere ved håndkraft har bygget første hus nået op til 1. sals højde. Når huset er færdigt, kan det huset hele det nuværende børnehjem.
Samtidigt med mit besøg landede en dansk volontør, der hedder Tanja. Hun er normalt lærer på en efterskole i Fårevejle. Tanja har taget et år ud af kalenderen til at gøre en forskel - først i et ½ år. på et børnehjem i Indien og nu på Fathers Home.

For mig er det dybt meningsfuldt og relevant, at vi kan få lov til at støtte op om det fantastiske arbejde på Fathers Home, og det er en velsignelse for os i Danmark, at vi er omsluttet af deres trofaste forbøn og omsorg. Tak at du / I er med.
Kærlig Hilsen
Ghanaudvalget
Hanne Jensen