Menighedsfællesskabet

Klubben udviklede sig således, at der opstod et behov for en egentlig menighed, og i 1997 stiftedes frikirken.
Formålet er gennem forkyndelse og omsorg for mennesker at sprede evangeliet om Jesus Kristus.

Der er ca. 50 medlemmer i menigheden, men flere møder op til arrangementerne. Der er bedemøde hver mandag aften, bibelundervisning hver onsdag og gudstjeneste hver søndag, hvor der også er børnekirke.

Menigheden ledes af et ældsteråd, som tager vare på forkyndelsen og sakramenternes forvaltning, og det er ligeledes rådets pligt at drage omsorg for, at arbejdet finder sted i harmoni med de gældende vedtægter og de beslutninger, der træffes på årsmødet.

Dåbsgudstjeneste

Naja fortæller om sit liv

Jeg er en kvinde på 38 år, jeg er single og har 2 børn. Jeg blev frelst da jeg var gravid med min snart 18-årige søn, men efter fødslen blev mit hjerte hårdt og jeg blev skilt fra min søns far. Derefter levede jeg som et djælvebarn. Det vil sige jeg har været alene i ødemarken i mange mange år, men Herren havde aldrig forladt mig, fandt jeg senere ud af.

Jeg har brudt de 10 bud alt for mange gange, jeg har brugt abort som prævention, jeg har været gift og skilt 3 gange, jeg har været med i en satanisk kult, jeg hardyrket TaeKwonDo i alt for mange år, hvor jeg har fået guld, sølv, bronce, stormestertitler for at være brutal og hård. Dengang var det normalt for mig. Herren har åbnet mine øjne nu, hvor jeg har indset at det var en ulækker sportsgren jeg har været medlem af. Jeg har slået andre, jeg har haft en spids tunge, hvor jeg har været alt for rapkæftet, jeg var en mester til at bande, jeg har levet et liv som ikke var godt for børnene at vokse op sammen med, jeg var det sorte får i familien, hvor jeg var den værste af alle mine 4 brødre. Jeg har røget hash, røget cigaretter, kunne ikke tge vare på mig selv, når jeg havde drukket alkohol.

Men Herren befride mig fra alt det jeg havde en svaghed for. Det vil sige, det som jeg ikke selv kan komme ud af, kunne Herren befri mig fra. Djævelen havde misbrugt mig i alle de år, og havde også ødelagtmig totalt som et menneske, men Herren har vundet over djævelen, så Herren reparerede det, som fjenden havde ødelagt, så jeg nu kan stå som en lydig datter til Herren.

Når der sker noget i mit liv, som jeg ikke kan klare selv, så er det Herren jeg flygter til, og det er kun Ham jeg stoler på, jeg gør midt bedste for at følge bibelen, da det jo er en opskrift for os kristne, men når jeg falder i, eller har gjort noget forkert, så viser Herren mig det.

Jeg har drømt om en familie der cyklede og folk der arbejder under loven. Disse drømme har Herren opfyldt nu, hvor vi har fået cykler,jeg skal starte med anstaltsbetjentuddannelsen, så alt er muligt for Herren, Han opfylder drømme.

Jeg priser Herren for at Han elsker mig og har vist mig vejen til at følge hans sti, jeg priser Ham for at redde mig fra døden, jeg priser Ham for at han er tålmodig, jeg priser Ham for at Han er den ultimative rollemodel for mig!

Herren er stærkere end fjenden, så stol på ham døgnet rundt og bed til ham hver dag.

Jeg vil bede dig om at læse dette til sidst: Paulus brev til Romerne: kapitel 12 vers 9-18.

Må Herren velsigne dig, der læser dette.

hilsen Naja Petersen