Projekter 2012 i Thailand

Bangkok

Vil du eller din menighed hjælpe?

Der er altid mulighed for at hjælpe en eller flere af de unge, der er tilknyttet arbejdet, med et uddannelsestilbud. Kig på siden med Uddannelse

 

 

 

Et indtryk fra et af de slumområder, som de unge vi støtter med uddannelse, kommer fra.

 

 

 

Teerasant redigerer videooptagelse

Fredens Stemme

Projekt 1 – 2012 Efteruddannelse af stab og frivillige

Gud har givet os fantastiske muligheder for at bruge medier til at bringe evangeliet til folk i Thailand og omgivende lande. Landet er buddhistisk, men der er store sociale ændringer i gang, og selv buddhismen mister sit greb i folk, særligt i unge mennesker. Medier kan krydse barrierer mellem religion, kultur og status og bringe et budskab om håb og nyt liv.

Men brug af medier kræver konstant opgradering af medarbejdere og udstyr. Nye sociale medier kræver nye færdigheder. Staben en indstillet på at bruge ekstra tid på studier, men der behøves hjælp til at dække omkostningerne. Et væsentligt behov er hjælp til, at afdelingslederne får lært et bedre engelsk, da mange ting kræver engelsk i dag.

Projektbeløb for 2012: 16.500 kr.
Støtte kan indbetales på Missionsforbundets bankforb.: Reg.nr. 2374 konto nr. 0370110700 med angivelse af projektnummer og navn. 

Sumitra læser et lytterbrev

Projekt 2 – 2012 Opfølgning af lyttere interesseret i Evangeliet

Når folk lytter til Fredens Stemme, kontakter de os ofte for at få yderligere informationer og hjælp. I dag kommer lytternes respons gennem e-mail, telefon eller breve. Nogle kommer endog til studiet for at tale med os. Fredens Stemme besøger også lyttere, og gennemfører specielle arrangementer i forskellige dele af landet. Nærværende projekt søger støtte til denne del af Fredens Stemmes tjeneste. Nogle mennesker får vi i gang med bibelkurser pr. korrespondance. Andre sender vi relevante bøger og breve. Andre, som ikke har råd til at betale, modtager et Nyt Testamente. Til specielle lyttermøder medbringer vi materialer, sangere og musikere. Sådanne møder arrangeres normalt i samarbejde med lokale kirker, hvor vi også deltager i deres søndagsgudstjeneste.

Projektbeløb for 2012: 14.500 kr.
Støtte kan indbetales på Missionsforbundets bankforb.: Reg.nr. 2374 konto nr. 0370110700 med angivelse af projektnummer og navn.

Behandling af patienter i junglen

Burmesiske flygtninge

Projekt 1 – 2012. Medicin til Free Burma Rangers hjælpemissioner

De humanitære hjælpeteam giver medicinsk hjælp, til de folk som lider i krigszonerne i Burma. Hvert hjælpeteam tager på 3 missioner om året. FBR bruger på hver mission en standardpakning medicin, der giver mulighed for at behandle ca. 500 mennesker. FBR har 59 hjælpeteam, som hver behøver 3 standardpakninger om året. Nærværende projekt vil skaffe 2 af de medicinpakninger som er nødvendige, for at teamene kan yde nødhjælp til folk i Burmas krigszoner.

Projektbeløb for 2012: 20.000 kr.
Støtte kan indbetales på Missionsforbundets bankforb.: Reg.nr. 2374 konto nr. 0370110700 med angivelse af projektnummer og navn.

Forsyninger på vej i junglen

Projekt 2 – 2012. Udstyr til Free Burma Rangers hjælpemissioner

Hvert år gennemføres grundlæggende og udvidet træning af nye og gamle Free Burma Ranger hjælpeteam. Denne uddannelse inkluderer mange forskellige etniske grupper, som bliver trænet i sygepleje, rapportering, korttegning, rådgivning og andre emner.
Nærværende projekt vil skaffe nødvendige hjælpemidler til det enkelte teammedlem. Disse hjælpemidler (lygter, batterier, hatte, batteriopladere m solceller) vil hjælpe teamene til at kunne gennemføre deres træning og hjælpemissioner med succes. Det er vigtigt at kunne vandre i mørke og genoplade batterier, da der normalt ingen elektricitet er til rådighed i de måneder, hvor de bringer hjælp i junglen.

Projektbeløb for 2012: 20.000 kr.
Støtte kan indbetales på Missionsforbundets bankforb.: Reg.nr. 2374 konto nr. 0370110700 med angivelse af projektnummer og navn.