ELEVER OG STUDERENDE, SOM STØTTES AF MISSIONSFORBUNDET

Spørgsmål omkring de studerende?

Vil du være med til at støtte en ung i Bangkok med uddannelse?

Vil du være med til at gøre en forskel? Der er brug for dig! Du kan hjælpe en teenager i Bangkok til et bedre liv ved at sponsorere hans eller hendes uddannelse.

De studerende støttes et år ad gangen i en tre-års periode under forudsætning af, at de følger studierne og sender årlige rapporter til Thailandsudvalget. Der kan efterfølgende aftales en ny tre-årig periode.

Kontakt Sanna Bundgaard fra Thailandsudvalget for nærmere oplysninger.

 

Nitaya Patabut, født 1977

Nitaya leder arbejdet i Rongpoon. Hun forventer at afslutte sine studier her til sommer. Samtidig tager hun sig af økonomien for hele arbejdet i Bangkok, TFMF. Næste store skridt bliver, at Nitaya gifter sig til juli. Til lykke, Nitaya! 

Nitayas uddannelse er en overbygning på den guideuddannelse, hun tog for et par år siden. 

Sponsor: Frikirken Salem, Frederiksværk

Ratchada Tasnivaas / Lek, født 1993

Lek er med i aktiviteterne i Ladplau 34 og har været trofast i flere år. Hun afslutter nu 10. klasse og ønsker at fortsætte med at studere. 

Lek har fået studiestøtte siden 2008 og støttes foreløbig frem til marts 2011.

Sponsor: Missionskirken, Osted

 

Montira KwanMuerng / Pai, født 1993

Pai er blevet kristen ved at komme hos Nok & Now i det slumområde, hvor de underviste. Hun er nu blevet døbt.

Pai kommer fra en belastet  familie med alkohol og vold. Forældrene kræver, at Pai holder op med at gå i skole og får et arbejde. Men hun ønsker at fortsætte med at studere på deltid om lørdagen.  

Pai har fået studiestøtte siden 2008 og støttes foreløbig indtil marts 2011.

Sponsor: Vadum Genbrugscenter 

Benjamaat Jantahiran / Tik, født 1985

Tik har været kristen siden 2007. Hun har en uddannelse i thailandsk dans, men vil gerne lære mere om kristendom. Derfor er hun gået i gang med studier på Pentecostal Seminary i Bangkok. Hun er leder af arbejdet i slumområdet "Pracha-U-Tit".

Hendes forældre har givet tilladelse til, at der indrettes et lokale i deres hjem til kontorarbejde og børnearbejdet. Børnene kommer bl.a. for at høre om Bibelen og lege med Lego. Børnene er også med i et projekt med fiskeopdræt og salg af fisk.

Tik støttes foreløbig indtil marts 2012.

Sponsor: Lene & Bo Odsbøl, Næstved

Pongtep / Muu, født 1990

Muu er opvokset med en kristen mor og en buddhistisk far, men føler sig svigtet af sin familie. Forældrene er skilt og har nye familier at tage sig af.

Muu takker for hjælp til studier på Ramkamheang University.

Muu støttes foreløbig indtil marts 2012.

Sponsor: Familien Munch, Osted 

Nichakaan Kampewpan / Muk, født 1995

Muk hjælper til i centret i Ladplaw 34. Hun begynder nu på 10. klasse.

Muk blev blev kristen i 2006 og døbt i 2007. Hun deltager både i gudstjenesterne og bliver undervist i musik, dans og engelsk.

Muk støttes indtil videre til marts 2011.

Sponsor: Vadum Genbrugscenter

Hataikaan Bundit / Nid, født 1987

Nid studerer it på 3. år på en handelsskole. Hun kom med i arbejdet ved at lære thailandsk dans og musik, og nu underviser hun selv i fritiden.

Nid besøgte Danmark i 2001. Nid har fået studiestøtte siden 2006, og støtten fortsætter til marts 2011.

Sponsor: Vadum Genbrugscenter

Jutapawn Chamat / Ping, født 1995

Ping er vokset op hos sin bedstemor. Hun føler ikke, hun kan kalde sig kristen endnu, men kommer i kirken i Rongpoon og lærer at spille på de thailandske instrumenter. Hun er meget taknemmelig for muligheden for at gå i skole - det kunne ikke lade sig gøre uden sponsoratet. Hun går på første år på handelsskolen og er meget glad for, at det er lykkedes. Hendes lærer har tidligere fortalt hende, at hun er for dum til at læse videre!

Ping støttes foreløbig indtil marts 2012.

Sponsor: Lissi Quistgaard, København 

Saitan Kanapijan / Gumlai, født 1997

Gumlai kalder sig ikke kristen endnu, for det vil hendes tante ikke lade hende gøre. Hun vokser op hos tanten, fordi forældrene døde af aids, da hun var 6 år. Gumlai hører til i centret i Rongpoon hos Nitaya, hvor hun undervises i thailandsk dans og musik, og om søndagen går hun i kirke hos Ruth & Inchai.

Gumlai går på 1. år på en Junior High School.

Gumlai støttes indtil videre til marts 2011.

Sponsor: Vadum Genbrugscenter 

Anupong Kweaket / Joke, født 1982

Anupong har været kristen i flere år, er kommet i kirken siden han var 12 år og er lillebror til Jack, som tidligere har været leder i Ladplaw 34. De kommer fra et meget dårligt hjem i et af slumkvarterne. 

Anupong læser it på 3. år på handelsskkolen og er rigtig glad for det. har fået studiestøtte siden 2008 og støttes foreløbig indtil marts 2011.

Sponsor: Vadum Genbrugscenter

 

 

Sudarat Pengrung / Ann, født 1987

Ann læser kirkemusik efter nogle år med teologi og har været kristen, siden hun var 15 år.

Ann er en af lederne i centret i slumkvarteret Ladplaw 80.

Ann støttes foreløbig indtil marts 2013.

Sponsor: Frikirken, Aabenraa

 

Sarawut Boonrung, født 1989

Sarawut er vokset op i et buddhistisk hjem, men hans forældre blev kristne, og efter et par år fulgte Sarawut efter.

Inchai opdagede, at Sarawut ikke selv var i stand til at skaffe penge til uddannelse, så nu er Sarawut i lære på 2. år som instrumentmager. Han har færdigbygget sit første instrument, en khaen, og foræret den til sin kirke i Roi-Et, som manglede et instrument til gudstjenesterne. 

Sarawut støttes foreløbig til marts 2011.

Sponsor: Vadum Genbrugscenter

 

Nipaporn Saisine / Meaw, født 1985

Meaw har været kristen siden 14-års alderen, hvor hun også blev døbt. Hun var sammen med sin søster Nitaya blandt de første børn, da Ruth & Inchai begyndte slumarbejdet i Bangkok. Hun er hjælpeleder hos Nitaya og børnene i Rongpoon, tager sig af sin lille datter, Piano, og læser business management på universitetet. 

Meaw støttes foreløbig indtil marts 2013.

Sponsor: Godthåbskirken, Odense

Ekarat Jonsai / Ek, født 1982

Ekarat er tilbage igen i Bangkok, og er sammen med sin kone blevet de nye ledere i Ladplow 34. Han vil gerne kunne gøre sine bibelstudier færdig. 

Ekarat har fået studiestøtte siden 2006, og han bliver foreløbig støttet indtil marts 2013.

Sponsor: familie fra Frikirken Betlehem, Vanløse