|
Projekter 2010 i ThailandBangkokVil du eller din menighed hjælpe? Der er også mulighed for at hjælpe nogle af de unge, der er volontører hos Ruth & Inchai, med et uddannelsestilbud. Kig på siden med Uddannelse Projekt 1 - 2010 Et af slumområderne i Bangkok hedder Ladplouw 34. Her er der et lille ”forsamlingshus”, hvor tidligere Nok & Nouw boede og arbejdede ud fra, og som nu er overtaget af Jack. Da vi taler om et reelt slumkvarter, er huset bygget af forhåndenværende brædder, og holdbarheden er elendig. Tiden er nu kommet til at reparere på loftet, fordi mus, termitter og kakerlakker har spist det meste. Samtidig er trappen op til Jacks værelse i stykker og bør repareres. Vil du være med til at give Jack en mulighed for at arbejde videre i slumkvarteret, hvor han er en fantastisk leder for de mindre børn? Det vigtigste kan gøres for kr. 3.500. Pr. 10. marts er der indkommet kr. 1.500. Projekt 2 - 2010Arbejdet i Bangkok overføres i disse år mere og mere til de unge ledere. Der er derfor brug for, at der bliver et lokalt sted, hvor de kan have kontor, og en familie har stillet plads til rådighed til 2 små rum. Men der mangler både gulv, vægge og tag! Vil du være med til at skabe dette samlingssted, så næste generation kan videreføre arbejdet? Der er brug for kr. 8.500. Projekt 3 - 2010 Det er optimalt at tage børnene med på små lejre i deres ferier. Ruth & Inchai gør det hvert år i april, som er sommerferiemåned i Thailand, og det har stor betydning for slumbørn at få gode, positive oplevelser på denne måde. Samtidig undervises de i evangeliet. Ruth & Inchai og deres hjælpere tager af sted med ca. 100 personer ad gangen - og så langt kræfter og penge rækker. Vil du være med til at hjælpe flere børn på lejr i 2011? En lejr koster ca. kr. 5.000 - ALT INKLUSIVE! Fredens StemmeProjekt 1 - 2010 Fangerne i flere af de thailandske fængsler er åbne for at høre om den fred og tilgivelse, som Jesus kan give. Fredens Stemme vil derfor gerne hjælpe dem gennem et korrespondancekursus og sende dem materiale og supplerende litteratur. Fangerne har ingen penge, så alt materialet og portoen skal betales af Fredens Stemme. Der er hele tiden 6-800 fanger i gang med disse studier, og hvis Missionsforbundet kan hjælpe med omkostningerne til materialerne til de 200, vil det være rigtig dejligt. Medarbejderne på Fredens Stemme klarer så det praktiske arbejde med de mange personlige breve. Billedet viser Somwang, den tidligere fange, der nu forkynder for andre fanger. I alt: kr. 12.000
Projekt 2 - 2010 Fredens Stemme vil gerne gøre evangeliget så klart som muligt for lytterne. Det kræver gode stemmer og velforberedte talere. Men udstyret skal selvfølgelig også være i orden. Lige nu er der brug for fire nye mikrofoner, så udsendelserne kan blive så gode som muligt. Det er to mikrofoner til hvert af Fredens Stemmes studier. I det ene studie produceres masterprogrammerne, og i det andet sker der en klargøring af udsendelserne til de lokale radiostationer, og filerne uploades på internettet. Herfra kan lokale radiostationer downloade dem igen. I alt: kr. 16.800
|





