top of page

En stor glæde

For nylig tikkede der en mail ind til lederen af Fredens Stemme, Dr. Jariya, med en ualmindelig god nyhed.

Det var et løfte fra en amerikansk organisation, som nu i nogle år har erklæret sin tillid til det arbejde, der udføres af staben på Fredens Stemme. Løftet lød på en økonomisk donation på 35.000 USD.

Ikke mindst har de store projekter med overskrifter som Voice of Wisdom og Sharing Love faldet i god jord hos den amerikanske donor, fordi disse projekter kommunikerer så godt ind i thailandsk kultur.


Ordsprogsprojektet

Vi gav især Voice of Wisdom stor opmærksomhed herhjemme og kaldte det for Ordsprogsprojektet.

Det var et projekt, der med flittig brug af Ordsprogenes Bog og korte citater af Jesus, forklarede evangeliet ind i en thailandsk/buddhistisk sammenhæng, hvor netop ordsprog og korte sentenser er en del af basislæringen for thailændere.


Peace be with You

Senest har det kreative mediecenter udviklet et nyt koncept, som de kalder Peace be with you.

Vi vil komme tilbage med uddybende forklaringer af dette, men som tidligere med de store et-års og to-års projekter vil der blive produceret 52 radioudsendelser, 52 videos, trykt materiale, opfølgningsmateriale, osv., osv.

Der er en helt særlig dybde i dette projekt. Mediecenterets navn blev i sin tid foreslået af den første thailandske medarbejder, Sanit, som også var sproglærer for Viggo Søgaard. Han havde tidligere været buddhistisk munk. Han havde læst og blevet grebet af stedet, hvor Jesus siger: ’Min fred efterlader jeg jer’ – og foreslog derfor navnet Fredens Stemme.


Nyt udstyr

Med opstart af det nye projekt skal der investeres i en del nyt udstyr og computere til nogle af medarbejderne. Vi har fra Danmark besluttet af sende dem lidt hjælp til dette.


Radio

Der er fremdeles ca. 150 radiostationer, der har tilladelse til at tage Fredens Stemmes programmer ned fra Internettet og sende dem. Der er god grund til at tro at den mærkelige tid med megen isolation blot har øget antallet af lyttere, som medarbejderne derude for et par år tilbage anslog til at være en mio. om dagen. De mange daglige henvendelser som respons på udsendelserne taler deres eget tydelige sprog.


Somwang

Somwang, vores ’fængselspræst’ i Udon Thani og Nong Khai er stadig forhindret i at komme ind på fængslerne pga. Covid19. Der er lidt bevægelse i projektet med et halvtag til kvinderne i Nong Khai, men også her har pandemien lagt en stor dæmper på diverse godkendelsesprocedurer. Vi ved nu at det kan gennemføres, men vi mangler et stempel fra et enkelt kontor endnu.

34 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page