I en serie af artikler stiller MAGASINET skarpt på dokumentet, TRO TIL TIDEN, der udkom i 2013. Med fokus på nogle af de helt centrale emner, som vores kristne tro og hverdag indeholder, forsøger dette dokument at præsentere de byggeklodser, som de allerfleste af os i vores lokale menigheder efter to års dialog kunne være enige i som bærende elementer.
Carsten Nielsen fra Rønne spørger om tiden har gjort noget ved vores gamle slogans
Ved genlæsning af Tro til Tiden, bliver jeg endnu en gang glædeligt overrasket over hvor godt vores trosgrundlag er beskrevet.
Plads til fortolkning
Faktisk er det sådan at hvis jeg var ”kirkeløs”, så ville jeg uden tvivl vælge netop Missionsforbundet på grund af dette. Primært fordi det ikke er firkantet, men giver mulighed for at forskellige menneskers fortolkning af teologiske detaljer accepteres uden at de bliver ekskluderet.
Udfordringerne
Samtidig ser jeg helt klart også udfordringerne i at være bred og åben for udlægninger. Vi må ikke gå på kompromis med Guds fuldkommenhed manifesteret i Hans skaberværk. Heller ikke at Jesus som vores frelser er vejen, sandheden og livet, at Kirken består af alle der bekender Jesus Kristus som herre og frelser og ønsker at efterfølge Ham, og at Helligånden er vores vejleder og talsmand.
Hvilket liv?
En af grundstenene i vores tros-DNA er begrebet Livet over læren. Et udsagn jeg alle dage har været glad for, men er vi ved at nå et punkt, hvor vi kan blive i tvivl om hvilket liv, vi mener?
Der er en fare i ikke at tydeliggøre hvad livet refererer til.
For mig har det altid været det forvandlede liv, vi oplever i mødet med Jesus, men i dagens Danmark hvor alle skal tage udgangspunkt i sig selv og navigere derfra, kan det nemt blive det liv, man lever i sig selv. Altså ikke nødvendigvis efter et møde med Jesus.
Gudsrige fællesskab eller social klub?
Da vi som kirke pr. definition er brede og inkluderende og måske ikke får vægtet en anden af grundstenene, nemlig Synderes frelse, ser jeg en klar risiko for fællesskaber, der mangler det helt afgørende fundament for at kunne blive en aktiv del af Guds rige og dermed nemt ender som en social klub i stedet.
Sikkert hyggeligt, men ikke hvad Jesus beder os om. Han beordrer os til at være brændende i vores tjeneste, at udleve vort kald, at møde vores omverden med det allerbedste budskab, nu og i alle tider. Keith Green formulerede det således i 80’erne:
Jesus commands us to go
It should be the exception if we stay It's no wonder we're moving so slow When his church refuses to obey Feeling so called to stay
Lyt til kaldet
Lad os alle tage denne bekymring alvorligt og lade Jesus tage kommandoen i vore liv. Gør vi det, vil ingen være i tvivl om, hvilket liv vi mener, når vi siger Livet over læren.
Som det er formuleret i Tro til Tiden så gælder dette: At tage imod Jesu frelse er at begynde på en livslang vandring, hvor vi modtager hans nåde og præges til lighed med ham (Romerbrevet kap.12 vers 1-2).
PS. Jeg tænker for øvrigt at Tro til Tiden, skal være min cellegruppes studiemateriale her i efteråret. Det bliver spændende, da gruppen har forskellig kirkebaggrund. Det kan givet vis også anbefales for andre grupper.