top of page

Menighedsplantning spirer frem i Billund


Som generalsekretær har jeg glæden af at møde mange mennesker i forskellige sammenhænge. I sensommeren var jeg gæst i et amerikansk hjem, jeg aldrig før havde besøgt. Ganske vist stod der New York på deres oprindelige adresse. Men nu var den skiftet ud med en adresse i Legobyen, Billund. Jeg var inviteret for at møde lederskabet i det, der begyndte som en husgruppe, men voksede sig ud af rammerne og nu mødes i lejede lokaler under navnet Billund International Fellowship.


Med et voksende fællesskab bestående af mennesker fra forskellige steder i verden og med vidt forskellige kirkelige baggrunde var jeg tilkaldt for at facilitere en samtale om værdier i fællesskabet.

På initiativ fra Torgunn og Leif Skov fra Vestermarkskirken i Grindsted blev der tilbage i 2017 startet et trosfællesskab, som bestod af 8 personer. Nu er de 30 voksne og har børnekirke under alle deres møder.


Guds børns enhed = fællesskab

Det var inspirerende at sidde i stue sammen med tre lederpar, som satte sig det mål at fællesskabet skal udvikle sig til at blive en egentlig menighed. Det var skønt at forklare Missionsforbundets DNA, der med Guds børns enhed som et bærende element kan rumme den forskellighed, som gruppen i Billund repræsenterer.


Jeg tror, vi kommer til at høre mere til denne gruppe. Måske kan vi en dag optage Billund Evangelical Free Church, eller hvad de måtte vælge at kalde sig, i vores kirkesamfund.

Husk dem gerne i jeres forbøn.

74 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page