Hvor skal vi hen? Skal vi fortsætte ad de gamle hjulspor? Eller skal vi begive os ud ad nye veje?
I sidste nummer af Magasinet kunne man her i lederspalten læse en refleksion omkring, hvorvidt vi efter pandemien skal satse på at vende tilbage til det vi kalder det normale, som vi længes så meget efter, eller om krisen giver os en anledning til at bevæge os frem mod noget nyt.
I gamle hjulspor eller ad nye veje?
Jeg skal her fortsætte med at udfordre vores trang til at gå tilbage til det velkendte fremfor at gå frem mod det ukendte. De gamle hjulspor kender vi. Vi ved, hvad der kommer rundt om næste hjørne. Vi ved, hvor vi kommer hen. Men når vi vover os ud ad nye veje, begiver vi os ind i et ukendt landskab, som byder på nye erfaringer og ikke mindst nye muligheder. Det kræver mod. Findes det mod i kirken?
Svaret er JA, når vi ser på kirkens 2000 år lange historie og den lille del af historien, vi som kirkesamfund har været med til at skrive. Kirkens historie er ikke fortællingen om det normale, men om det som i situationen var unormalt og nyt. Det gælder også Missionsforbundets 133 år lange historie.
Det er historien om mennesker, som havde modet til at bringe evangeliet ad nye veje. Det er historien om nye evangelisationsformer, om nye menigheder som blev plantet og om nye missionsinitiativer rundt omkring i verden.
Både vores egen og den globale kirkes historie viser os, at kirken igen og igen har vovet at løfte sig op af de gamle hjulspor og gå ad nye veje.
Nyt navn
På Missionsforbundets årsmøde den 28. august blev der vist mod til forandring, da der blev truffet beslutning om, at vort kirkesamfund skifter navn fra Det Danske Missionsforbund til Evangelisk Frikirke Danmark. Det har været en lang proces. Men da den endelige beslutning skulle træffes, var der mod til at gøre det.
Vigtige beslutninger
Hvad skal der ske i dit liv og i den menighed, du er en del af? Er der mod til forandring? Eller er du og menigheden imod enhver forandring?
Må årsmødebeslutningen inspirere alle vore menigheder til at vove at træffe beslutninger, som måske er langt større og vigtigere end et navneskifte. Beslutninger som er endnu mere modige, men som er begrundet med et ønske om at kunne præsentere Jesus Kristus for flere mennesker, end vi gør i forvejen.
Vores fælles vision frem mod 2022 hedder ”Menigheder som lever og vokser”. De vokser ikke, hvis vi altid bliver i de gamle hjulspor. På sigt lever de heller ikke. For liv er kendetegnet ved forandring. Naturen viser det. Menneskelivet viser det. Og kirkehistorien viser det. Må vi være Kristusefterfølgere og kirker, der har modet til at finde nye veje og modet at bevæge os mod nye destinationer for evangeliets skyld.