top of page

Nyt land i sigte

I Missionsforbundet har vi en vision om at plante 5 nye menigheder og en masse nye trosfællesskaber inden sommeren 2022. Dette er vi godt i gang med, men der er stadig nogle skridt at gå.



Læs her om tre projekter, der på hver sin måde forsøger at slå rødder i nye områder, hvor der ikke allerede findes mange kirker. Projekterne er drevet af iværksættere, som enten er flyttet eller bevæger sig væk fra det velkendte og trygge ud i det ukendte for at følge Guds kald.

Der er mange områder i Danmark, hvor der ikke findes frikirker og vi har derfor brug for flere, som er villige til at flytte sig for at nå mennesker for Guds rige. Enten til én af de byer du kan læse om her, eller til andre dele af vores land, hvor Gud ønsker at plante nye menigheder og trosfællesskaber. Bor du allerede i et område, hvor Gud kalder dig til at starte et nyt trosfællesskab, eller er du én af dem, der skal rykke teltpælene op, så er der mulighed for at hente mere inspiration, når projekterne hver især holder besøgsdage i løbet af efteråret.


Bor du allerede i et område, hvor Gud kalder dig til at starte et nyt trosfællesskab, eller er du én af dem, der skal rykke teltpælene op, så er der mulighed for at hente mere inspiration, når projekterne hver især holder besøgsdage i løbet af efteråret.


Egebjerg


Om byen

Egebjerg har ca. 2600 indbyggere og ligger som forstad 5 km nord for Horsens. Byen er placeret i enormt skønne naturomgivelser blandt andet indbefattende Hansted Å, Egebjerg sø og Hansted skov. Egebjerg har en del at byde på. Den velrenommerede folkeskole og integrerede vuggestue og børnehave gør byen særlig attraktiv for unge børnefamilier, hvilket også ses på den gennemsnitlige alder på indbyggerne, nemlig 38 år. Derudover er der et rigt foreningsliv med forskellige sportsforeninger og spejdere og gode indkøbsmuligheder på byens torv.


Den eneste kirke, der er at finde i Egebjerg, er en Folkekirke, men i Horsens findes både en Valgmenighed, en Pinsekirke og en Apostolsk kirke, samt Indre Mission og flere Folkekirker. Disse håber vi at komme til at samarbejde med i fremtiden.


Vores mål

At indbyggerne i Egebjerg må lære Jesus at kende og derigennem opleve større liv og mere glæde samt at etablere et trosfællesskab og på sigt en lokal menighed.

Milepæle

2020: Vi flyttede ind i vores hus midt i Egebjerg i marts måned. Siden hen har vi investeret tid i at lære vores naboer at kende og Camilla er engageret i 2 mødregrupper.

Maj - juni 2019: Vi kørte MyLife Workshop i Aarhus.

April 2019: Vi fik undervisning i menighedsplantning og MyLife Workshop med Dietrich Schindler i Vanløse.

2018: Egebjerg kom på ”vores” landkort og drømmen om at flytte til byen og skabe et trosfællesskab og en lokal menighed begyndte.

Om os

Caleb, Camilla og Jacob

Vi er Jacob, Caleb og Camilla - Familien Ryborg Muff.

Jacob er civilingeniør og ansat ved Velux. Han har en stærk sans for ledelse og brænder blandt andet for at inspirere andre til at leve deres liv fuldt ud i kraft af at kende deres identitet i Jesus. Camilla er sygeplejerske, men er på barsel med Caleb lige for tiden. Hun brænder for at hjælpe mennesker og se dem helbredt både åndeligt, emotionelt og fysisk.

Besøgsdag

Hvis du har lyst til at høre mere om vores drømme og visioner er du velkommen i Egebjerg d. 19. september fra kl. 16-19. Er vejret er godt, går vi en tur rundt i byen og så byder vi på pizza fra det lokale pizzeria til aftensmad. Tilmeld dig til Camilla på camillaryborgmuff@gmail.com / 27 85 18 44.



Billund International Fellowship


Om byen

Billund har knap 6.700 indbyggere og er mest kendt for Lego og lufthavnen. Der er en hel del engelsktalende indbyggere i byen, fordi mange af dem arbejder på Lego.

I Billund har der tidligere været et missionshus og der har også været mindst ét forsøg på en kirkeplantning tidligere. I dag er der kun Folkekirken tilbage i Billund centrum samt et missionshus nogle kilometer udenfor byen.

En del af de tilflyttede udlændinge er kristne, men de har ikke fundet et kristent fællesskab i Danmark. Derfor har vi startet en engelsktalende bibelgruppe op, for at give et tilbud til disse mennesker.

Vores mål

Lige nu er vi ved at bygge en grundmur for et kristent fællesskab. Derfor har vi satset på at nå mennesker, som allerede er kristne. Vi ønsker dog også at nå mennesker, som endnu ikke kender Jesus.

Milepæle:

2020: Vi er nu så mange i gruppen at vi samles om onsdagen i Kærgården frem for i private hjem. Der er en familie mere, som er begyndt at komme til vores samlinger, så nu er vi ca. 30 i gruppen, hvoraf halvdelen er børn. Vi har ændret vores navn til Billund International Fellowship. Vi havde planlagt en Påskegudstjeneste, men denne blev aflyst pga. forsamlingsforbuddet under Coronapandemien.

2018 -19: Gruppen vokser stille og rolig. Vi samles ugentligt og begynder aftenen med spise sammen. Derefter snakker vi sammen om et emne og nogle gange synger vi med børnene. Vi afslutter altid med at bede for og med hinanden.

2017: Gruppen begynder at samles. Vi kan være op til 8 personer for det meste.

Om os

Lederteamet består af Karen og Mike Psiaki og Torgunn og Leif Skov.


Karen og Mike Psiaki

Karen arbejder med kommunikation, public relation-team ved Lego. Hun brænder for at arbejde med børn og ønsker at lære børnene så meget som muligt om Jesus og at de vælger at følge Jesus resten af livet. Mike er ”design master” ved Lego. Han brænder for, at mennesker i Billund skal have et kristent fællesskab, hvor de føler sig hjemme lige meget, hvilken del af verden de kommer fra eller, hvor i liver de er. Sammen har de tre små børn.



Torgunn arbejder på Unitas Rejser i Silkeborg og Leif er sælger indenfor landbrug. De deler begge samme passion som Mike. Sammen har de tre voksne børn.

Besøgsdag

Der er ikke planlagt en besøgsdag i Billund, men hvis du er interesseret, må du gerne kontakte Torgunn Skov, så vi kan lave en aftale.

E-mail: torgunnskov@gmail.com / 28 18 93 66



Nørresundby – Nordstjernen kirke og kulturcenter


Om byen

Nørresundby er en bydel i Aalborg med ca. 23.500 indbyggere fra mange forskellige nationer. Over 2000 af indbyggerne er studerende, som bor i nye kollegier ned til fjorden. Ingen kirker i Nørresundby rækker pt. ud til disse studerende.

Nørresundby vil de næste 5-10 år vokse med 4000-5000 indbyggere, da der laves et nyt boligområde kaldet ”Stigborgs brygge”. Man forventer, at der i den anledning også skal bygges en ekstra folkeskole.

Der er et rigt foreningsliv i Nørresundby. Specielt gymnastik, fodbold og spejder er populært.

Vores mål

Visionen er af være en moderne kirke på tværs af nationaliteter og økonomiske skel, som engagerer sig i socialt arbejde og skaber et rum, hvor børn, unge og voksne kan udforske den kristne tro. På lang sigt opstarter vi en eller flere kirker andre steder i Danmark.

Milepæle

2020: Nordstjernen vokser langsomt men sundt. Vi har en månedlig gudstjeneste med 20-40 deltagere, børneklub, netværksgrupper og minigrupper. Nordstjernen holder 5 dages lejr i uge 30.

2018: Nordstjernen udviklede sig med flere nye tilbud; Kids Fun Night som samlede 120 børn første gang. Minigrupper for kvinder eller mænd blev opstartet samt Nordstjernen Outdoor, som er kulturelle og sociale arrangementer.

2017: Der blev afholdt MyLife Workshop i kulturhuset - kulturbroen www.kulturbroen.dk/.

Projektet får navnet Nordstjernen kirke og kulturcenter i Nørresundby. ​​I november blev første gudstjeneste afholdt og det næste år forsatte med én gudstjeneste per måned.

2016: Om sommeren blev der afholdt forskellige sociale arrangementer i Lindholm Strandpark. I efteråret startede en månedlig samling op for børn, studerende og voksne. D. 1. april startede projektet op. Der blev lavet research og fundraising mm.

2011: David Højgaard fik om sommeren, i forbindelse med et arrangement med børneklubben, idéen om at starte en moderne kirke i Nørresundby.

2010: Bethaniakirken i Aalborg startede en børneklub på Gl. Lindholm skole i Nørresundby.

Om Os

Vi er Maj Højgaard årgang 1981 og David Højgaard årgang 1979. Vi har 3 drenge og vi elsker at leve lokalt og have gæster. Maj er uddannet skolelærer og arbejder som kirkelig børnekonsulent i Nordjylland. David har tidligere været præst i Vanløse Frikirke fra 2004-2007 og i Bethaniakirken fra 2007-2012. Han har en BA i teologi og har videreuddannet sig indenfor samtaler, coaching og åndelig vejledning.

Besøgsdag

Kom forbi til gudstjeneste søndag d. 4. oktober kl. 14. Det foregår i Samlingssalen, Skansevejens Skole, Skansevej 2, 9400 Nørresundby. Læs mere her: nordstjernenkirke.dkl


Bagefter er det muligt at spise tidlig aftensmad på Victors Madhus og høre mere om

kirkeplantingen. Tilmelding, hvis du ønsker at spise med, sker til kirkeiværksætter David, e-mail david@nordstjernenkirke.dk / 24 20 89 98.


Vi glæder os til at få gæster. Kommer du fra Sjælland og har brug for overnatning, kontakt os og du kan sove i en kirke, gratis.

171 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page