Ideen om at kirken i denne tid ikke må lade sin stemme sløres af mundbind, blev til hos Thomas Baldur, og den fik hurtig opbakning.
For hvad er det for en udfordring, Coronakrisen stiller os som kirke og kristne fællesskaber?
Det blev til en antologi, en samling af 12 tænksomme menneskers overvejelser og refleksioner, hvor det fælles tema nok er Coronakrisen, men som i øvrigt perspektiverer udfordringerne og mulighederne vidt forskelligt.
Med Thomas Baldur som redaktør og forfatter til introduktionen får man en bog i hånden, der er svær at slippe. Både fordi det er lykkedes ham at finde nogle særdeles udmærkede skribenter, men også fordi, man kommer bemærkelsesværdigt godt rundt om emnet, Kristus, Kirken og Coronakrise.
Forfatterne
Det er blevet til en bred skare af skribenter fra hele spektret af dansk kirkeliv: Kaj Ove Bollerup, Bent Bjerring-Nielsen, Niels Peter Gadegård Gubi, Jesper Fodgaard, Anne Klitgaard Thompson, Anne Mie Skak Johanson, Jonas Adelin Jørgensen, Johannes Aakjær Steenbuch, Gunni Bjørsted, Heidi Frølund Pedersen og Vibeke Frandsen.
Bogen er udgivet af ProRex, 176 sider.
Pris: Kr. 200 – dog anseelig mængderabat ved køb af flere. Den kan købes her
Interview med Thomas Baldur
Hvordan opstod ideen til denne bog – og hos hvem?
Jeg havde en aftale med onlinemediet kirke.dk om at aflevere et indlæg i foråret 2020. Det blev til en artikel, hvori jeg hævdede, at Corona eksilet kaldte på en teologisk perspektivering. kirken må i så historisk vigtig en tid have andet og mere at byde ind med end håndsprit og streaming – så lavpraktisk og vigtigt det end er. Hvis kirken kun formår at agere pragmatisk og strategisk, så har vi ikke lært nok. Svaret kan ikke kun være fine onlinegudstjenester og så ellers at få genåbnet kirkerne i en fart og vende til- bage til business as usual. Gud må have mere at sige til os end som så. Det vakte genklang hos mange, og derfor fik jeg idéen til at samle et hold, der ville tænke og skrive med, og som forholdsvis bredt kunne repræsentere kirke-Danmark: Kvinder og mænd, land og by, fri- og folkekirker. Guds børns enhed. Det gik ret nemt, for der viste sig at være mange, der delte min opfattelse; at vi er nødt til at tale godt og grundigt sammen om, hvad pandemien gør ved os som mennesker, som kristne og som kirker.
Hvorfor er den vigtig netop nu?
Forlaget og jeg nåede faktisk at blive lidt spændte på, om pandemien ville nå at klinge af, så bogen ikke længere ville være så aktuel ved udgivelsen. Den bekymring blev desværre gjort til skamme. Ved udgivelsen er bogen mere aktuel end nogensinde, fordi vi nu er i en endnu mere intens samfundsnedlukning. En øget coronatræthed og en stadig tættere tåge af konspirationsteorier kalder nu i endnu højere grad på de overvejelser og opmuntringer, bogen formidler.
Hvad skal læseren få ud af at læse den?
Vi håber, at præster og menighedsråd kan finde nyt mod og ny inspiration til de nødvendige beslutninger, de står med. Men vi håber i endnu højere grad, at kirkegængere og trosinteresserede i almindelighed vil lade sig inspirere af bogens grundtema: Det bliver godt igen – men det bliver ikke det samme som før. Vi vil med bogen gerne inspirere til brede kirkelige samtaler om, hvordan kirke og kristentro så kan være under og ikke mindst efter Corona.
Hvad håber du, at bogen kan bidrage med i en økumenisk sammenhæng?
Det har fra start været en prioritet, at bogen skulle afspejle en kirkelig bredde; fri- og folkekirker; land og by. Kirker allevegne, små såvel som store, er fælles om at være på Herrens mark, og vi kan alle lære af at lytte til hinanden. Den kirkelige bredde betyder forhåbentlig, at kirkefolk af alle slags kan spejle sig i hvert fald i dele af bogen. alle forfattere er blevet stillet fri til at skrive om det emne, der optog dem mest. Det er der kommet en bog ud af, som måske ikke har én enkelt gennemgående teologisk rød tråd, men som til gengæld kommer godt rundt i landskabet på Herrens mark. nogen foretrækker unison sang; her synger vi flerstemmigt.
Er der et enkelt eller to kapitler der på en særlig måde har sagt dig noget – eller som du ved har betydet noget for andre?
Jeg er selv nok mest personligt anfægtet af Anne Thompsons kapitel om børnenes plads i den coronalukkede kirke. Hun afslører noget, som har været en blind vinkel for mig. Og – tænker jeg – sikkert også for andre præster og kirker. Ud fra et samfundssynspunkt er det mest akut relevante kapitel lige nu nok Johannes Steenbuchs. Han skriver om kirkens rolle i en tid, hvor det fyger med konspirations-teorier. Mange af disse (ind imellem ret absurde) teorier skyldes hverken dumhed eller dovenskab. De er ifølge Steenbuch båret af en ret uhyggelig vilje til mistillid. Denne vilje til mistro kalder han ”dæmonisk” i den forstand, at den er uforenelig med Kristi kald til kærlighed. Du kan ikke på én og samme tid elske et medmenneske, som du også vil mistro. Hans kapitel kan og bør blive et godt udgangspunkt for mange gode kirke-samtaler om, hvad det vil sige at bekende sig og sige ”Herre” til én, hvis inderste væsen er sandhed, kærlighed og tillid.