I sommeren 2015 lød startskuddet til Vision 2022: "Menigheder som lever og vokser"
For at realisere visionen arbejder vi med fem fokusområder:
Discipelskab
Menighedsudvikling
Nye trosfællesskaber og menighedsplantning
Socialt engagement
Netværk mellem menigheder
Fem teams blev nedsat til at fremme disse områder. De koordineres af udvalget Mission i Danmark, der ledes af Jacob Muff.
Her to år før processen når i mål, har vi stillet tre spørgsmål til de enkelte teams tovholdere:
Discipelskab
Ruben Andersen-Hoel:
1. Hvad er der sket undervejs i processen?
Vi har primært arbejdet med at inspirere til bevidst discipelskab, ved at informere om og inspirere til forskellige redskaber, som fx åndelig medvandring, netværks-grupper, mentorskab, andagtsliv, huddles, (grupper på 2-4 personer), klynger mv. Dette er sket på lederdage i Missionsforbundet, på Sommerstævner, i artikler og ved undervisning på fx menighedsweekender og lign. Discipelskabsteamet var også centrale i skabelsen og afholdelsen af Hybrid, et discipelskabs- og lederkursus for unge mennesker.
2. Hvad skal der fokuseres på de næste to år?
Først og fremmest er teamet, som arbejder med discipelskab, med i arbejdet omkring en ny bibelskole på Lindenborg, hvor det fra i år bliver muligt at deltage på weekendkurser.
Herudover arbejdes der med at skabe og udbrede kendskab til elektroniske muligheder som apps og podcasts, som gode redskaber til den daglige andagt og inspiration.
3. Hvad kan menighederne gøre?
Helt konkret beder vi om at menighederne reklamerer og bakker om MBL – Missionsforbundets Bibelskole på Lindenborg. Man kan fx vælge at støtte mennesker, som ønsker at dygtiggøre sig på denne måde.
Menighedsudvikling
Ruth Cilwik:
1. Hvad er der sket undervejs i processen?
Vi har brugt VITAL-processen i 8 menig-heder. Denne proces definerer begreber som at være en sund og missional menighed og hjælper med at finde en fælles identitet og formål. Mange samtaler og post-it’s har været med til at afklare menighedens fælles ståsted og givet mod på at tage fat i fremtiden på en fornyet måde. Vitalteamet, bestående af Svend Jensen, John Nielsen og Ruth Cilwik, har måttet evaluere og tilrette materialet og fremgangsmåder undervejs - det var en lærerig og spændende tid. Der var værdifulde input at hente i det Europæiske Netværk, som vi blev en del af for 2 år siden. Her mangler det ikke på bønner for hinanden, entusiasme og målrettethed.
2. Hvad skal der fokuseres på de næste to år?
For det første skal vi fokusere på de 4 menigheder der er i gang med Vitalpro-cessen og de 2 menigheder, der overve-jer at starte op.
Dernæst skal vi have fokus på at være tydelige sparringspartnere med menighe-derne undervejs på ”Vitalitetsvejen”. Endelig vil jeg nævne, at vi er en del af en åndelige bevægelse i Europa. Det giver vind under vingerne at have samme hjer-te for sunde og missionale menigheder. Det vil vi ikke gå glip af fremover.
3. Hvad kan menighederne gøre?
Tag modige og beslutsomme skridt mod at blive eller blive ved med at være sund og missional.
Nye trosfællesskaber og menighedsplantning
John Lorenzen:
1. Hvad er der sket undervejs i processen?
Vi glæder os over, at der nu er gang i en målrettet indsat i tre forskellige byer. I Nørresundby er Maj og David Højgård le-der af menighedsplantningen Nordstjernen. I Egebjerg ved Horsens, er Camilla og Jacob Muff leder af et nystartet trosfælleskab og i Billund har Torgun og Leif Skov for tre år siden startet trosfællesskabet Billund International Fellowship. Vi har udarbejdet en menighedsplanterpakke som består af økonomisk hjælp, sparring og rådgivning. Det vil gøre det nemmere for nye kommende plantere at starte op.
Vi har startet kurset MyLife Workshop, et kursus der tager udgangspunkt i den enkelte deltagers liv, historie og drømme. Her vil deltagerne udforske nyt om sig selv og vil se, at Gud er mere interesseret i os, end vi selv er.
2. Hvad skal der fokuseres på de næste to år?
Vores fokus er at støtte de tre eksisterende fællesskaber. De er i fronten, og vi andre står bag dem med forbøn, sparring og økonomisk hjælp. I de kommende år håber vi at kunne øjne muligheden for, at der kan startes flere trosfællesskaber op. Sideløbende fokuserer vi på både den økonomiske, samt den åndelige del gen-nem bl.a. målrettet forbøn.
3. Hvad kan menighederne gøre?
Overveje om der kan startes et nyt tros-fællesskab, der på sigt kan blive en ny menighed. Jeg tror at flere kan gøre det. De tre omtalte projekter har brug for flere medarbejdere, overvej også hvordan du kan støtte - eller måske endog flytte til en af disse tre byer ved at søge dit næste nye job i et af disse områder.
Netværk mellem menigheder
Svend Ryborg:
1. Hvad er der sket undervejs i processen?
Den årlige ByttePræstDag er et produkt af Vision 2022. Det er en dag hvor menig-hederne bytter præst på kryds og tværs, så vi lærer hinanden lidt bedre at kende ud over landet, og dermed også får skabt noget netværk.
Vi prøvede også at få et kursus op at stå for menigheds- og næstformænd, for at skabe netværk imellem menighederne på den måde. Men der var desværre ikke opbakning nok, så det blev aflyst.
Der er til gengæld blevet etableret en bibelskole, som både skaber discipelskab, men som også skaber netværk mellem menigheder.
2. Hvad skal der fokuseres på de næste to år?
ByttePræstDagen vil fortsætte, men vi vil også arbejde på at udbygge netværket på anden måde. Det vil vi blandt andet gøre sammen med forbundsrådet ved at sæt-te fokus på, hvad der binder os sammen som forbund. Hvilke værdier er vi fælles om? Hvilket DNA fra DDM's historie er fælles for vores menigheder? Og hvordan kan det styrke netværket endnu mere fremover?
3. Hvad kan menighederne gøre?
Jeg vil opfordre menighederne til at gøre brug at det netværk vi har i DDM. Der sidder rigtig mange erfarne mennesker rundt om i landet, og de allerfleste er mere end villig til at dele af deres erfaringer. Så grib telefonen og få en snak.
Socialt engagement
På mange måder er det sociale engagement vokset meget de senere år i adskillige af vores menigheder. Derimod har det team, der blev dannet ved siden af de fire andre teams set sig nødsaget til at indstille deres engagement. Begrundel-sen var bl.a. at deres sociale engagement på lokalt plan tog, hvad de havde af ressourcer. Det er jo en ærlig sag, men dette fokusområde får altså for tiden ikke det ’skub’ fra nationalt hold, som de andre områder.