Vinden i ryggen på Efterskolen Lindenborg

Der er ikke mange fodspor i sneen rundt omkring på Lindenborg, og volleyboldene suser ikke længere gennem luften i hallen.


Rundt omkring er støvet begyndt at samle sig som vidne om manglen på liv på den skønne efterskole lidt udenfor Roskilde. Grundet de nyeste Coronarestriktioner har årets elever på Efterskolen Lindenborg ikke fået lov til at komme tilbage til skolen efter en tiltrængt juleferie, og det kan ses på de nu tomme bygninger. Men heldigvis er den nye virkelighed langt fra den hverdag, som ellers udspiller sig på skolen, hvor både elever, lærere og andet personale udfordres, udvikles og særligt opmuntres i hinandens selskab.


Et dyp i fjorden

Efter en årrække med nedgang i elevtallet og økonomiske udfordringer ser fremtiden for Efterskolen Lindenborg nu lys ud, og der var da også meget at glæde sig over, da de over 100 nye elever indtog skolen på en augustdag, da solen endnu stod højt på himlen.


Allerede samme aften måtte størstedelen have et dyp i fjorden, og det var ikke til at undgå at se, at denne gruppe unge mennesker var helt klar til efterskolelivet og alt det nye, der lå for deres fødder. Det sidste halve år har de kunnet kalde dette smukke sted ved Roskilde fjord for deres hjem, og de har oplevet det helt unikke ved at bo og leve sammen med en masse jævnaldrende gen- nem alt, hvad et almindeligt ungdomsliv nu indeholder af op- og nedture.


Sensommeren blev brugt på utallige dukkerter, selfies i solnedgangen og is på Grønningen – den store græsplæne mellem bygningerne – mens nye navne blev øvet og ny relationer opbygget.

Sidenhen er dukkerterne blevet en smule færre, solnedgangene en smule tidligere, og isen er skiftet ud med the og film under dynen.

Forandrede elever

Dog er det samtidig tydeligt, at det ikke er den samme elevflok, som vi mødte den dag i august, der i dag skulle have fyldt gangene på skolen, men en masse mennesker, som på bare et halvt år har oplevet nye sider af dem selv og nye sider af fællesskabet.


Benjamin Gohr, som til daglig arbejder som volontør på Efterskolen Lindenborg, taler ligeledes om, hvordan det fedeste ved arbejdet lige nu er at mærke, hvordan eleverne begynder at udvikle sig og at se, hvordan de åbner sig mere og mere. ”Det giver lejlighed til at snakke på et dybere og mere reflekteret plan, men samtidig giver det også volontørjobbet mening” fortæller han.


Når man spørger lærerne, hvad det egentlig er efterskolekonceptet kan, nævner de også, hvordan eleverne oplever at vokse som mennesker og tage ansvar. Solveig Mortensen, der er lærer, understreger, hvordan det er en gave at sende sine børn på efterskole.


Uden mobiltelefoner

For eleverne har det første halve år allerede budt på flere mindeværdige oplevelser, og særligt er introturen noget, de husker. Her cyklede hele skolen til et lejrsted for at tilbringe tre anderledes dage sammen i nye omgivelser. turen var uden mobiltelefoner. Derimod var nærværet i centrum.

Bianca, som er elev på skolen, fortæller:


”Det var rigtig rart, at folk var 100 procent til stede og deltog i de forskellige aktiviteter. Det gjorde også, at man fik snakket med en masse, som man ikke havde snakket med inden”.

Klog på sig selv og andre

Ture som denne har især til formål at ryste posen og sætte eleverne i nye rammer for endnu engang at lade dem blive klogere på sig selv, andre og sammenspillet mellem disse to. Og med en Corona-pandemi, som hele tiden ligger på lur, må man tage, hvad man kan få og ikke mindst nyde skønne Danmark, hvilket vi også gjorde på vores linjeture til København og vores udflugt til Ungdomsøen.


Ansøgningerne strømmer ind

Selvom skolen i disse dage ikke ligner sig selv, er optimismen omkring fremtiden stadig til at spore og drømmene for den kommende tid store. På kontoret er man optaget af at skabe gode rammer for en Corona-venlig efterskole samt at behandle de nu mange ansøgninger, som strømmer ind fra elever, som vil gå på Lindenborg flere år i fremtiden.


Blandt andet er det vores performanceuge der arbejdes hårdt på, og både elever og personale ser frem til en anderledes uge, som giver eleverne mulighed for at prøve grænser af i forhold til at stå på en scene samt oplevelsen af at være en hel skole, som arbejder fælles om et projekt.

Grundet Corona-pandemien bliver årets performance også anderledes, end hvad der er set før, hvilket blot øger spændingen og forventningerne til ugen og det øvrige arbejde, som I skal glæde jer til at se.


Personlige mål og drømme

Derudover går eleverne også med helt personlige mål, som de håber og drømmer om at kunne indfri. Her nævner Bianca særligt ønsket om at udvikle sig yderligere socialt og lære at hvile mere i sig selv. Hun satser også på en faglig udvikling, som kan afklare hende i forhold til fremtidige uddannelsesvalg. Dette ønske er ikke enestående hos efterskoleeleverne og stemmer utrolig godt overens med det, som personalet fremhæver, at Efterskolen Lindenborg netop kan. ”Det som Lindenborg kan, er blandt andet at give eleverne en tryg ramme at vokse i. Her møder de voksne, som vil dem og gør alt, hvad de kan for at guide dem på deres rejse”, fortæller Solveig Mortensen.


Efterskolen er i høj grad et pusterum og et springbræt videre. Et år spækket med indhold, men som også strækker sig over en overskuelig mængde af tid, og som til sidst skal ende ud i et hop videre ud i verden og livet. For Solveig er det derfor også håbet, at eleverne, når de vinker farvel til juni, må være overvældet af mod på livet og klar til de udfordringer, de vil møde fremover.


Grin gråd og Grisling

Så alt i alt, er der meget at glæde sig over på trods af nedlukning, håndsprit og andre Corona-udtryk. Og forhåbentlig går vi på Efterskolen Lindenborg et forår og en sommer i møde, som må byde på alt det, som efterskolen-konceptet kan. Forhåbentlig må det emme af fællesskab og udvikling, grin og gråd og alt derimellem. Og som Grisling siger det så fint i Peter Plys, så kan små hjerter også føle store ting. Men forhåbentlig må de små hjerter mest af alt føle glæde, når de skal stå på Grønningen, en juni-dag når solen står allerhøjest på himlen og sige på gensyn til alle de mennesker, som kom med alt det, der var dem og gjorde dette år til noget helt særligt.

43 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle