© 2018 Missionsforbundet | Borrevejlevej 26 | 4000 Roskilde |

 Tlf. 40162131 | Konto nr.: 2374 0370110700 | MobilePay 67125 | CVR 66741710

Persondatapolitik | Cookiepolitik 

Thailand

Det Danske Missionsforbund begyndte sit arbejde i Thailand i begyndelsen af 1950’erne. Fra midten af 60’erne kom indsatsen til at dreje sig om radio- og medieproduktion og samtidig blev et mediecenter bygget op i Chiang Mai. Navnet var Fredens Stemme.

 

Knapt fyrre år senere var de gamle faciliteter nedslidt og behovet for et nyt og moderne mediecenter var tydeligt. Undersøgelser blev foretaget, arkitekter blev sat i gang og i slutningen af 2005 stod et nyt stort tre etages mediecenter klar til at møde den nye tids produktionsbehov.

 

I dag produceres der radioprogrammer, der bruges af flere end 150 lokale store og små radiostationer over hele Thailand. Programmer, der også høres langt ind i nabolandene. Desuden produceres der TV programmer, CD’er og DVD’er. Også endnu nyere teknologi tages i brug såvel som de sociale medier.

 

De mange års stabile og vedvarende produktion fra Fredens Stemme har skabt et overordentligt stort netværk i Thailand – og det betyder at der ud af mediecenterets mangeårige tilstedeværelse er opstået samarbejde med adskillige andre organisationer og naturligvis også mange kirker i landet.

 

For Det Danske Missionsforbund er Fredens Stemme krumtappen i vores arbejde i Sydøstasien.

Mediecenteret, Fredens Stemme er årsagen til at vi i dag har flere betydelige engagementer i Sydøstasien:

 

ET FÆNGSEL I UDON THANI

Under sin afsoning i statsfængslet i Udon Thani lyttede Somwang, på en lille radio, til en udsendelse der var produceret af Fredens Stemme. Han reagerede på det han hørte, og bad om et korrespondancekursus. Det åbnede hans øjne for Guds kærlighed og blev til en ny begyndelse i hans liv.

Han startede en studiegruppe blandt sine medfanger, som efterhånden voksede sig til en “ hel menighed” med gudstjenester, bibelstudier m.m.

Efter sin løsladelse er Somwang blevet fængselspræst og støttes i denne funktion fra Danmark.

 

 

EN FLYGTNINGELEJR I MAE LA:

På grund af borgerkrigen i Myanmar som har varet siden 1948, tog forfølgelser til af etniske minoriteter i 70’erne og 80’erne.

Mange måtte flygte og en række flygtningelejre opstod i Thailand tæt op ad grænsen til Myanmar.

DDM har i mere end 20 år haft kontakt med den største af disse flygtningelejre som ligger i 

Mae La og i dag huser 40 - 50.000 mennesker, primært fra Karén-folket.

DDM støtter denne lejr både praktisk og mentalt.

På trods af et nyt regime i Myanmar, er det svært for disse flygtninge at vende hjem, da alt fortsat er usikkert i deres land.

 

ET GENOPREJSNINGSARBEJDE I MYANMAR:

Inde i Myanmar arbejder vi nu også med en NGO, KWEG (Karén Women Empowerment Group), hvor vi støtter små landsbysamfund til at finde den gode hverdag frem igen efter forfølgelserne med grusomme oplevelser, nedbrænding af landsbyer, drab og voldtægter.

Med støtte fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling har vi løbende projekter kørende, såsom hjælp til mikrolån, undervisning om basale rettigheder og elementær oplæring i dyrkning af jorden. Undervisningen kan være ansigt til ansigt, men vi har også god nytte af små soldrevne lyd-afspillere. Desuden yder vi via en fond hjælp til kvinder, der har været udsat for voldtægt og overgreb, så de kan føre en retssag. 

 

Foruden at hjælpe organisationen KWEG med disse vigtige opgaver, tror vi også, at vores indsats kan komme til at danne brohoveder for den hjælp, vi ønsker at yde vores venner i flygtningelejren i Mae La, når de vender hjem til Myanmar.

GIV EN GAVE!

Thailandsudvalget

Peter Götz

Adresse: Bøgevang 17, Lindenborg, 4000 Roskilde
Tlf.: 2635 0416
E-mail: peter@goetz.dk

Formand/Koordinator

Neel Götz

Tlf.: 2041 6575
E-mail: neel@goetz.dk

Medlem

Tobias Nissen

Tlf.: 6014 3105
E-mail: tobiasnissen@hotmail.com

Medlem

Please reload

Thiusius R. Savarimuthu

Tlf.: 2440 9545
E-mail: trs@mmmi.sdu.dk

Medlem

Stig Roswall

Tlf.: 2068 6867

E-Mail: stig.roswall@gmail.com

Medlem

Please reload